Udskydning af den ordinære generalforsamling d. 14 maj 2020

posted in: Uncategorized | 0

Kære boligejere i Grundejerforeningen Mosede Bypark

Som I sikkert har set, er der udmeldt en fase 2 for genåbningen af Danmark. En genåbningsplan der gør at det pt. stadig ikke er muligt at afholde vores generalforsamling fysisk.

Bestyrelsen havde håbet, at der var kommet en melding ud, der gjorde at vi måtte gøre brug af lokalerne på Mosedeskolen, til en forsamling af vores størrelse, noget der desværre stadig ikke er muligt. 

Vi har selvfølgelig set på flere forskellige alternativer til hvorledes man måske kunne afholde generalforsamlingen alligevel, det være digitalt, brevstemning eller ved udendørs møde. Men ingen af løsningerne er optimale i forhold til at sikre en god og ordentlig proces, samt mulighed for drøftelse af de emner der skal stemmes om.

Ovenstående taget i betragtning har bestyrelsen grundet de ekstraordinære omstændigheder, endnu engang besluttet at udsætte vores generalforsamling, til et tidspunkt hvor man igen vil have mulighed for at afholde den. 

Derudover skal vi informere om at bestyrelsen, grundet formandens fraflytning fra foreningen har konstitueret sig selv midlertidig, indtil der kan afholdes en ny ordinær generalforsamling, hvor der kan vælges nye medlemmer til bestyrelsen.

Da denne konstituering kun er midlertidig og der er tale om en overgangsbestyrelse, kan der derfor ikke forventes det samme niveau af bestyrelsesarbejde. Vi beder jer derfor om at have tålmodighed med, at der vil komme forlænget svarfrist på jeres henvendelser til bestyrelsen, da bestyrelsen formål, i sin nuværende form kun er, at løse de mest akutte opgave og det er at sikre driften og at afvikle en kommende ordinære generalforsamling.

Der kommer nærmere information, når vi ved med sikkerhed, hvornår der er mulighed for at afholde generalforsamling.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *